Nyheder 2011

20. december
Med stort sorg kan vi fortælle at Jayson van de Weyenberg - far til vores B'kuld, er død 4½ år gamle.
Han løb og legede i haven - pludselig blev han dårlig og døde indenfor 30 min. på vej til dyrlægen.
Han blev efterfølgende undersøgt på alle leder og kanter - ingen tegn på sygdom eller andet. Han var bare en sund og frisk hanhund i hans allerbedste alder!
 
 
13. december
Så er vi næsten i mål med B'ernes HD/AD/OCD fotografering. Vi mangler kun én tæve.
 
Resultaterne er super gode - der er dog 2 omfotograferinger der venter i foråret. Vores egen Lucy har en C hofte, som DKK siger ikke er en C. Og Zaki har en 1'er på højre forben, som var forstuvet ved fotograferingen.
 
Resultaterner:
4x A/A  (Sunny, Zaki, Penny og Martha)
3x A/B  (Tøffe, Navaho, jayson)
1x A/C  (Lucy)
1x B/B  (Donna)
1x C/B  (Max)
Alle er frie i albuer/skuldre (dog lige én 1'er)
 
01. december
     I dag gik flaget helt til vejrs - vores dejlig Nuka bliver 6år  
 Vi håber på 6 år mere!
Nuka har det godt og i fuld vigør - hun nyder at lege og pjatte med hendes børn. En lang gåtur eller træning, hun vil gerne det hele. 
 
27. november
Mens vi stadig venter på Honey's løbetid har vi lavet aftale med ejerne af den kommende faderen til vores næste kuld.
Faderen bliver en af Danmarks smukkeste hanner, Berner-Emmas Balou Called Marley.
Se mere under hvalpeplaner.
 
Marley:
 
21. november
Vi venter på Honey's løbetid - Lucy er kommet i løbetid og hun er ca. 1mdr. før hendes søster.
Hanhunden har vi fundet og vi glæder os til at fortælle hvem han er, når vi sammen med Honey har været på date i den kommende weekend,
 
Årets sidste udstilling løb i weekenden af stablen - den årlige juleudstilling i Strib. Det gik super godt for Honey, der stadig er meget pelsløs! Hun blev 3, bedste tæve i åben klasse ud af 35 tæver. De 2 andre fik very good.
 
Dermed slutter Honey ret højt på hitlisten i Berner Klubben - de sidste udstillinger skal lige opgøres før vi er sikre på hvilken plads hun får.
 
 
29. oktober
JUBIIII.... Honey har bestået kørekort til hund - bronze niveau. Efter at være dumpet et par gange lykkedes det endelig. Hendes bror Louie kan fortælle samme historie. De er bare fra et "bulder basse" kuld - lidt aktive og rastløse. At skulle ligge/sidde stille i 1 minut er lang tid for dem. Men i dag var den hjemme :-)
 
Honey er startet i fæld (megafæld) - dejligt op til den store udstilling i Herning, men pyt! Det betyder bare at hun starter løbetid om ca. 1½ måned. Vi kigger stadig efter hanhunden til hende - men vi har mere eller mindre bestemt os. Vi ser meget frem til at forhåbentligt at få små bamser i huset igen - vi er vist blevet noget skrukke!
 
Der er kommet HD/AD resultat på følgende B'er:
Kjær's Lady Madonna HD: B/B
 Kjær's Penny Lane HD: A/A
 Vores egen Lucy's fik HD: A/C og efter samtale med DKK er der ingen forandring i leddene og det viser sig at hun er skæv i ryggen/bækkenet og billedet var af dårlig kvalitet. Så DKK vil meget gerne se et nyt billede i foråret og anbefalingen lød på kiropraktik/massage.
Alle 3 tøser var frie i albuer og skuldre.
 
Nu er det drengene + Rita's tur sidst i november - spændende!
 
 
30. september
  
Så gik der lige lidt over 2 måneder siden at hjemmesiden blev opdateret. Det må være et område vi må have sat ind.
  
Den seneste nyheder først:
  
Tiden er kommet til at B-kuldet, skal fotograferes i hofter og albuer.
Kjær's Martha my Dear er den første og resultatet er allerede tikket ind. Og hvilket et flot resultat at starte med - HD/A -  AD/0 - OCD/Fri. I næste uge skal de 4 andre tøser afsted.
Drengene tager afsted i november. Vi synes de virke nået løse i ledene endnu og der sker ikke noget med at de venter lidt.
 
I søndags var vi på det årlige efterårsskue i Billund. Det gik rigtig godt - især for mor Nuka. Hun blev nemlig BIR (dette betyder bedst i racen - altså den bedste hund på dagen). Så vi skulle vente helt til sidst på eftermiddagen inden at vi skulle i store ring. Uheldigvis blev hun ikke den bedst hund i vores gruppe 2. Men så kunne vi køre hjem. De 2 andre fik begge excellent og blev begge nummer 2 i hver deres klasse.
 
Sidst i august var vi på udstilling i Varde. Her var det Lucy der klarede sig flot. Hun fik excellent og blev 3. vinder. Honey og Nuka fik Very Good (den ene var for tynd og den anden for tyk).
 
Vores sommerferie valgt vi at være på farten alle 3 uger. Den første uge i Skagen i campingvogn. Det var bare den hyggeligste ferie, hvor vi var sammen med nogle venner og deres børn/hunde. Vi var nok campingpladsens største aktraktion :-)
Ugen efter tog vi til Blåvand/Ho - nu skulle mandens hobby dyrkes.. Nemlig Land Rover kørsel. Igen skulle campingvognen med! Det gik ligeledes super fint - en lille indhegning og hundene blev på vores lille område. Det var så rart - der var hele tiden nogle børn som luftede eller hyggede sig med hundene. Det skal lige med at Zaki kom på 3 ugers ferie her.
Den sidste uge tog vi til Fur i sommerhus. Her fik vi og hundene slappet af og nydt strandene, det gode vejr (det var godt der hvor vi var) og stilheden.
Se lidt af billederne under galleri.
 
 
 
14. juli
 
En ferie hilsen er tikket ind i vores mail boks - eller rettere flere. Det er så dejligt at se billeder af vores afkom og se hvordan de udvikler sig til skønne berner bamser.
 
Se blot disse billeder af lækkere Zaki (som faktisk skal på ferie hos os fra næste weekend)
Han har fundet et perfekt gemmested - måske bare ikke det smareste i længden :-)
 
 
Og så er vi blevet "bedsteforældre" - men de er uden stamtavle, kan ikke komme i Berner Klubben og vi kan bestemt ikke tillade os at tage penge for hvalpene. Der er tale om Matha, som har arvet Nuka's egenskab i falsk drægtighed :-)
Det blev til et tov og et reb...!
 
 
Vi har har feriegæst i snart 3 uger - vi passer Kjær's Super Trouper (Gandhi). Han er noget af det skønneste... En nem nem han hund - vi kan gå uden line med ham og han volder ingen problemer.
Se blot dette flotte billede, som én vores bekendte har taget af ham...
Flotte fyr :-)
 
  
24. juni
  
 HIP HIP HURRA  - Idag har B'er fødselsdag - 1 år
  

Som tiden er fløjet af sted - for et år siden gik vi og ventede og ventede på at de små blypper skulle melde deres ankomst. Der skete ingenting - MEN så midt under VM - Danmark / Japan (ved stillingen 0-2 og som vi tabte 1-3), lavede vi i Kennel Kjær, vores eget lille landshold hos dyrlægen. Nu er det pludselig et år siden....

Tusinde tak allesammen for de fine mails vi har fået - hvor er det dejligt at høre fra jer og høre hvordan det står til med jeres "lille" hundehvalp.
Alle beretninger går på at alle er opmærksomme, venlige, rolige, selvsikre, nemme, omgængelige og afbalanceret.
Vi har fået disse billeder fra Tøffe og Navaho - 2 flotte unge herrer.
 
 
Vi håber vi får flere billeder fra fødselsdagshundene :-)
 
 
13. juni
  
Ja, vi må nok hellere få opdateret hjemmesiden - eftersom at vi er begyndt at få klager over for sjældent opdatering :-) Så her kommer en længere opdatering:
  
Vi har været på den årlige klubudstilling i Bøsøre. Som altid havde udstillingsudvalget igen gjort det til Danmarks hyggeligst udstilling. Vejret var med os og alle var i godt humør. Vi havde, om søndagen 2 års fødelsdag for ABBA'erne og i den forbindelse er det blevet "fast" tradition at vi den sidste weekend i maj holder Kennel Kjær dag.
Lørdag aften var vi en god flok samlet - både fra A- og B-kuldet, til grill i regnvejr :-)
Vi havde en dejlig aften med masser af hundesnak og god stemming. Tak for en dejlig aften. Vi glæder os allerede til næste år.
Også selve udstillingen gik godt - her er resultaterne:
LØRDAG:
Kjær's Waterloo - Very Good
Kjær's Super Trouper - Very Good
Kjær's Bjørn - Excellent - 1. vinder i mellemklasse
Kjær's Mamma Mia - Excellent
Kjær's Honey Honey - Excellent
Kjær's Lucy in the Sky with Diamond - Excellent 3. vinder i juniorklassen
Aslaug's Nuka - Excellent 4. vinder med CK i åbenklasse
SØNDAG:
Kjær's Super Trouper - Good (1. gang i åben klasse)
Kjær's Mamma Mia - Excellent (1. gang i åben klasse)
Kjær's Honey Honey - Excellent m/ CK (1. gang i åben klasse)
Kjær's Lucy in the Sky with Diamond - Excellent 4. vinder CK i juniorklassen
Aslaug's Nuka - Excellent
 
Så alt igennem for super udstilling - også set med resultaterne.
 
Ellers kan vi fortælle at lille Lucy er kommet i løbetid og det gør hende lidt mærkelig - hun er ikke sulten mere... Hvilket er yderst sjældent for hende. Hertil er hun også gået i fæld - så det er heldig at vi ikke har tilmeldt hende nogle udstillinger forløbligt.
 
Hvad angår Honey, så er jagten på en kommende kæreste sat i gang. Vi har et par stykker i kikkerten - så vi skal træffe en beslutning i løbet af efteråret, da hun skal parres midt i december (hvis alt går efter planen).
 
Vi går mod sommerferietider og vi skal have et par feriegæster. Honey's bror Super Trouper kommer på ferie i 3 uger fra sidst i juni og Lucy's bror Sgt. Pebber kommer i midt i juli i 14 dage. Vi glæder os meget til selskabet af hanner i huset igen.
 
 
22. maj
 
Uha, som tiden går stærkt.... får dårlig samvittighed over den manglende opdatering her på hjemmesiden.
Vi har hørt fra mange af B'erne... hannerne er begyndt at lette ben og i hvertfald én pige (Matha) har været i løbetid. Vores egen Lucy er også begyndt at dufte dejligt - synes hannerne i hundeskoven. De bliver store i små B'er.
 
Igår den 21. maj - var vi på skue i vejen. Et fantatisk arrangement med flotte præmier og god omhyggelig aspirantdommer. Nu er hundene og Lise varmet op til Bøsøre.
Resultat fra skuet blev at alle 3 tøser fik Excellent - Lucy vandt junior klassen med CK og blev BIK5 - Honey blev 2'er i mellemklassen (i bikini) - Nuka blev 3'er i åben med CK og blev BIK3. Så det var en super dag.
Kjær's Here comes the sun (Sunny) og Kjær's Penny Lane deltog også - de fik Very Good og rigtig flotte kritikker. De mangler begge lidt fylde og udvikling, så det var en helt fair vurdering.
 
Næste weekend er jo årets højdepunkt! Klubudstilling i Bøsøre. Vores Abba'er bliver 2år om søndagen og i den anledning har vi valgt at vores årlige Kennel Kjær dag skal holdes lørdag aften på Bøsøre Camping. Vi håber at mange vil dukke op.
 
3. April
 
Årets første udendørsudstilling startede i dag i Tønder - national udstilling.
Og hvilken udstillingen - vi kan slet ikke få armene ned igen :-)
Lille Lucy havde debut i junior klassen og hun gjorde det så flot. Hun fik excellent - vandt klassen og fik CK (9hunde)
Honey - fik også excellent - vandt klassen og fik CK (9hunde)
Nuka - charmede sig til excellent - vandt klassen og fik CK (18hunde)
 
Aldrig før er det gået SÅ godt. Alle 3 tøser skulle kæmpe side om side i bedst i tæven konkurrencen. Lucy røg ud som den første, mens mor Nuka og søster Honey blev stående blandt de sidste 4.
 
Dommeren beder os løbe en omgang mere - og vælger Nuka som vinder og Honey som nummer 2. Nuka fik dermed hendes første certifikat og Honey hendes 3. reservecertifikat.
Mor Nuka tabte til hanhunden - Pa-Di's Eternity (Dansk og Svensk Champion)
 
Vi fik ikke taget nogle billeder - men vi håber at få fat i nogle fra den store dag :-)
 
26. Marts
 
Så oprandt dagen endelig, hvor vi skulle mødes med vores store B-kuld. Dagen blev allerede reseveret, da hvalpene flyttede hjemmefra - så vi havde et stort fremmøde. 8 ud af 11 hvalpe kom. Desværre var datteren i Martha's familie blevet syg, Max og Rita familier var på ferie.
Vi havde inviteret hvalpenes mormor Labra Laura med til den store fest. Det var dejligt at se en frisk berner på 9 år - også for vores hvalpekøbere.
 
Efter endt ankomst (som tog en times time, hvor søskende kærligheden, skulle genoptages), fik vi en let frokost - hvorefter turen gik rundt i Nørremarksskoven i Vejle. Der var indlagt små hyggelige opgaver.
 
Turen sluttede ved huset igen, hvor der var frisk kaffe og kage på bordet. Og så gik snakken!
 
Vi havde en FANTATISK dag - tak til jer alle der gjorde denne dag, så fantatisk. Vi takker også for de fine hilsner vi fik.
 
Billeder kan ses under B-kuldet.
 
Fra venstre: Lyseblå, Zaki - Grøn, Navaho - Sort, Jayson - Lilla, Donna - Lyserød, Lucy - Gul, Sunny - Blå, Tøffe - Rød, Penny
I front Mormor Laura og Mor Nuka
 
 
14. marts
 
Vores søde Honey har fået "hvalpe" - hun har været flask drægtig og tror nu at hun har fået hvalpe. Det resultere i at hun samler alle bamser sammen og passer dem, som var det rigtige hvalpe.
Problemet er bare at Lucy tror de leger med bamser - så hver gang Honey efterlader hvalpene - henter Lucy én. Og så bliver Honey sur og fustreret :-)
 
Men Honey har løst problemet - hun har fundet det perfekte gemmested!! Se videoklippet tryk her (her til morgen, var hvalpene også flyttet derind)
 
11. marts
 
Flaget er igen hejst - fordi vi har igen fået godkendt ansøgte avlsansøgninger.
Vi er meget stolte over Kennel Kjær's Fernando er blevet avlsgodkendt. Han er dog ikke på listen over avlsgodkendte hanner på Berner Klubbens hjemmeside - men det være nok ikke længe. Stort tillykke til Joan og Jesper.
 
Ligeledes er Honey også blevet avlsgodkendt. Vi forventer at parre hende i slutningen af 2011. Jagten på en passende mage er sat ind.
 
 
12. februar

I dag har vi været på årets første DKK internationalle udstilling (alle racer). Vi havde givet Nuka fri - så det var de 2 "små" som skulle på. Samtidig var Louie på vinterferie, så han deltog også. Vi var noget spændte på hvordan det skulle gå med ham "Rottweileren" (se nedenfor)... Efter flere timer med vask, blowing og klip (Lise fik endda en styling skade) - fik vi ham opgraderet. Louie er rigtig aktiv og ser altid tynd ud - så det var vigtigt at hans pels fylder.

Alt vores arbejde belønte sig - han fik en Very Good. Det var en optur i forhold til sidste udstilling.

Lucy fik Lovende (det gjorde i øvrigt alle bernerhvalpe)

Honey fik Excellent med CK og vandt mellemklassen. Herefter blev hun 3. vinder i bedste tæve og fik resevere certifikat. Nu mangler hun kun 1 resevere certifikat - så er hun resevere champion ;-)

Slut på en dejlig og hyggelig udstilling.

Vi fik desværre ikke taget nogle billeder - så vist nogle skulle have taget nogle brugbare af vores hunde, vil vi meget gerne se dem :-)

8. februar

Kennel Kjær har fået den første avlsgodkendte afkom.

Kjær's Mamma Mia er blevet godkendt i Dansk Berner Sennen klub. Hun forventes at blive parret i løbet af 2011. Mia er en dejlig afbalanceret og meget arbejds/træningsivrig. Se mere under A-kuldet.

24. januar

Så blev udstillingsåret skudt igang i weekenden - med en dobbelt udstilling i Nyborg.

Lørdag var der tilmeldt 106 og søndag 76 Berner Sennenhunde - flot tilslutning!

Fra Kennel Kjær kom følgende:

LØRDAG
  • Kjær's Mr. Moonlight called Navaho - ML (pga. mindre overbid)
  • Kjær's Sgt. Pebbers Lonely Hearts - KIP (pga. "spøgelsesalder")
  • Kjær's Waterloo - Good (pga. manglende fylde)
  • + vores egne 3 tøser
SØNDAG
  • Kjær's Waterloo - DISQ (pga. udtryk som Rottweiler og for klein)
  • + vores egne 3 tøser
Det var rigtig træls at hanner, skulle opleve at disse dumme kritikker - men sådan går det nu engang imellem og heldigvis får de den dejligste hund med sig hjem :-) Hvad dommeren siger og synes - er jo deres mening PÅ DAGEN!
Bare roligt han skal nok komme igen. Husk blot hvordan vi havde det da Honey fik et nul! Og nu er hun stærkt tilbage....for hun kørte bare med klatten.
 
Lørdag blev Honey 4. vinder med excellent i mellemklassen.
Søndag VANDT hun mellemklassen med CK :-) I BIK konkurrencen blev hun 2. vinder og fik reseverecertifikat!
GO GIRL!!
 Honey 20 mdr.

Lucy klarede sig også godt...

Lørdag vandt hun hvalpenklassen - sådan!
Søndag fik hun L. Dommeren synes at hun havde for meget hængeøjne. Søndag var der ingen vinder i hvalpeklassen.

Lucy 7mdr.

Mor Nuka, var såmene også tilmeldt - hun fik Very good begge dage. Dejligt at hun er med igen - nu mangler hun bare lige at komme i form.

ET NYTÅR - ET NY KAPITEL

Endnu et år smuttede lige forbi - 2010, blev et dejligt hundeår, hvor vi blandt andet blev beriget med et skønt kuld hvalpe på hele 11stk. Årets største berner kuld i Danmark. Det er vi meget stolte over at lave så dejligt et kuld, hvor alle hvalpene, er godt vinklet både for og bag, flotte aftegninger og det skønneste temperament.

Hertil er vi også meget stolte over at både Nuka og Honey samt Björn kom på Dansk Berner Sennenklubs hitsliste, over de mest vindende hunde over 9mdr. i 2010. Kun de 5 bedste udstillinger tæller med.

Resultaterne blev:
  • Honey nr. 26 opnået på 5 udstillinger
  • Nuka nr. 60 opnået på 3 udstillinger, før hendes barsel i marts
  • Björn nr. 53 opnået på 2 udstillinger
Kennel Kjær | Skolegade 17, 8723 Løsning - Danmark | Tlf.: 40842048